Om Michael Wils Fotografi

Michael Wils Fotografi er den professionelle løsning til din virksomhed. Håndværket er den højste prioritet, og fokus er at finde den helt rette løsning til opgaven.
Der er ingen faste priser, for der skal altid tages hensyn til opgavens natur og budget. Det er mit mål altid at finde den kombination, som passer bedst til dit behov. Med speciale indenfor reklamefotografi, særligt produkt- og madfotografi, er jeg den rette, når din virksomhed eller produkt skal præsenteres korrekt, og udtrykket skal være på plads. 

Om Michael Wils

Jeg er bosiddende i Odense og fagudlært reklamefotograf. Jeg har været heldig i min karriere at have et utal af forskellige fotografiske opgaver, som har givet mig den brede erfaring, som jeg besidder i dag. Jeg har arbejdet 6 år i reklamebranchen, hvor jeg har fotograferet alt fra hurtige biler til en liter mælk og højtsiddende direktører. For mig har hver opgave været lærerig og vigtig. “For hvert billede jeg tager, bliver jeg det billede klogere” Det har altid været min filosofi, og ingen opgaver er vigtigere end andre. De sidste 4 år har jeg arbejdet i modebranchen, hvor jeg alene har stået for al produkt- og modelmateriale samt administrationen af billederne til Ecommerce for en af danmarks største modebrands til piger. Det var tilfældigt, at jeg kom ind i den del af fotografiet, men et tilfælde som jeg har været meget glad for og stolt over at have præsteret. 
Min største passion er reklame fotografiet inden for produkt- og madfotografi, som jeg har holdt ved lige ved siden af mit daglige virke. Denne passion er nu drivkraften bag dette firma, som jeg håber kan være trinbrættet til flere af disse opagaver.

-Michael

Using Format